Afslutning

Nu er vi ved at være ved vejs ende. Vi har haft en rigtig godt samarbejde, og alle har arbejdet koncentreret og bidraget til bloggen hver især. Vi har opnået generel viden om diabetes og demens, samt Sundhedsloven, etik, innovation og kommunikation. Det har været en udfordring for os at finde en innovativ løsning på vores problemstilling, da borgeren er dement, hvilket indsnævrer mulighederne. Vi har haft flere forskellige idéer i spil, nogle mere skøre end andre, men det har været en rigtig lærerig proces. Det innovative løsningsforslag arbejder vi videre med efter aflevering af bloggen.

Vi er godt tilfredse med vores blog, som særligt Pia har brugt meget lang tid på at organisere og sætte sammen. Vi har overholdt vores samarbejdsaftale, og respekteret hinandens forskellige måder at arbejde på.

Problemstilling

Efter samtale med klinisk praksis, har vi valgt at ligge fokus på det faktum, at borgeren er dement, og ikke kan redegøre for, hvad og hvor meget kost hun indtager i det daglige. Det er et problem fordi sundhedspersonalet ikke kan få styr på hendes blodsukker, som svinger meget i løbet af dagen. Det er relevant at udtænke en løsning på problemet, da borgerens indtag af kost hænger sammen med hendes blodsukker, og kan have fatale følger for hendes helbred.

Vores opgave er, at finde en innovativ løsning, så sundhedspersonalet kan registrere, hvad hun indtager, uden at det påvirker borgerens livskvalitet eller krænker hendes privatliv.

Den Danske Kvalitets Model

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er en model som er landsdækkende, og omfatter alle sygehuse. Modellen sikrer, at alle arbejder med kvaliteten af patientforløbet. På den måde sker der ikke omfattende niveauforskelle i sundhedssektorerne. Denne fælles model giver muligheder for at samle og koordinere data, således alle kan blive dygtigere indenfor deres felt, samt forebygge fejl og utilsigtede hændelser. (20)

DDKM er således et system der er tilegnet hele det danske sundhedsvæsen. Der er fokus på patientforløbene, på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet, samt imellem institutioner og internt i institutionerne. (21)

DDKM er opbygget af målsætninger for en god kvalitets- og akkrediteringsstandard, og udarbejdes af IKAS, samt professionelle fra relevante sektorer. Hver sektor har sit eget område, fx har sygehusene sit eget og apotekerne har deres eget. (22)

Akkreditering er en statslig anerkendelse af fx et sygehus’ kompetencer. En sådan anerkendelse har til formål at fremme tillid til deres ydelser. (23)

Hvad er den danske kvalitets model egentlig?

Den danske kvalitetsmodel er, som beskrevet, et kvalitetsudviklings- og akkrediteringssystem. DDKM bygger på den grundlæggende model for kvalitetsudvikling, og tager udgangspunkt i kvalitetscirklen. Kvalitetscirklen består af fire punkter:

1)    Planlægge

2)    Udføre

3)    Undersøge

4)    Handle

(24)

1) Når man planlægger skal man således tage stilling til: Hvad skal der gøres noget ved? Hvordan vil jeg arbejde mig i forhold til metoder? Samt, hvad er mit mål?

2) Herefter skal man til udførelsen. Her skal man udvælge, hvilke handlinger man vil udføre, samt hvem, der gør hvad, og hvornår?

3) Når man har taget disse to første trin med i sine overvejelser, kan man lave en opfølgning på ens udførelser. Kom jeg frem til det, jeg ville? Nåede jeg mine mål? Hvad kom jeg frem til?

4) Det sidste punkt i cirklen er at følge op på processen. Levede resultaterne op til målene? Hvad har jeg lært? Er der noget jeg kan ændre?

(25)

Akkreditering og survey

Akkrediteringsstandarterne fordeles på områder, hvor de findes relevante. Herefter vil der typisk efter et år være en ekstern Survey. Survey består af et team af fagpersoner, som selv arbejder i sundhedsvæsenet, og derfor også uddannet til at varetage en sådan opgave. Datoen for ekstern Survey aftales på forhånd, og teamet vil under besøget interviewe personale, patienter, iagttage procedurer, samt gennemgå retningslinjer og andre dokumenter.

Efter afsluttet Survey skrives en rapport, hvori der vil være en afgørelse på, hvorvidt det besøgte sted, lever op til kravene og hermed akkrediteringsstandarterne i DDKM. Der vil dog være mulighed for stedet, at komme med indsigelser og rette eventuelle fejl.

Herefter vil rapporten blive behandlet i akkrediteringsnævnet, som står for den endelige afgørelse om, hvorvidt stedet overholder krav og standarter, og vil herefter modtage en akkrediteringsstatus.

(26)

Akkrediteringsnævnet

Akkrediteringsnævnet træffer beslutningerne om hvilken akkrediteringsstatus institutionerne i DDKM skal tildeles.(27)

Dette akkrediteringsnævn består af én formand og to næstformænd. Sammen er det dem, som bestemmer, hvorvidt et sygehus efterlever de krav der stilles.

Akkrediteringsnævnet er adskilt fra IKAS, og skal derfor sikre en fair og ensartet behandling. (28)

(29)

Gyldighedsperiode

Der bliver hvert 3. år skrevet nye akkrediteringsstandarder, og ligeledes skal alle omfattende institutioner gennem Survey hvert 3. år. Gyldigheden er derfor beregnet som 3 år og 8 uger sammenlagt fra slutdatoen for Surveyen. (30)

Diabetes kost

Kosten som risiko

Et højere indhold af fedt i kosten, især mættet fedt, øger risikoen for forstyrrelser af kroppens omsætning af nærringsstoffer, også kaldet det metaboliske syndrom. Dette medfører risikoen for at udvikle hypertension. 

Udskifter man mættet fedt med umættet fedt øger man insulinfølsomheden.

En høj indtagelse af sukker virker ikke til at øge risikoen for diabetes, men øger i stedet udvikling af fedme, som senere kan udvikle sig til diabetes.

Indtager man for lidt fibre nedsættes insulinfølsomheden og man øger risikoen for metaboliske syndrom og type 2-diabetes.

Kost, der er rig på fibre i form af fuldkorn, beskytter bedre mod type 2-diabetes.

Fuldkorns gavnlige effekt

·      Nedsætter plasmainsulin og øger insulinfølsomhed

·      Nedsætter risikoen for type 2-diabetes

·      Nedsætter totalkolesterol og LDL-kolesterol

·      Nedsætter blodtrykket

·      Nedsætter risikoen for iskæmisk hjertesygdom

·      Nedsætter risikoen for kræft

Frugt og grønt indeholder også en række indholdsstoffer, der kan forventes at forbedre insulinfølsomheden og nedsætter chancerne for at udvikle diabetes mellitus, bl.a. kostfibre.

(11, p. 106)

Spørgsmål til den klinisk vejleder

Demens:

Hvordan oplever I, at X tilstand er, i forhold til demensgrad?

            - Hvordan er det et problem i forhold til jeres pleje af X?

Hvad har I allerede gjort, for at holde styr på X blodsukker?

Hvordan oplever I, at det påvirker X generelle livskvalitet, når det er svært at holde styr på X’s blodsukker?

Diabetes:

Hvor længe har X haft konstateret diabetes type 2?

Hvordan fungere hverdagen for X?

Har X senkomplikationer?

Får X dagligt meget at spise og ved I hvad hun får at spise?

Er X fysisk aktiv?

Bor X alene?

Har X støttende/hjælpsomme familiemedlemmer?

Hvor meget hjælp får X, i løbet af en dag, i forhold til diabetes?

Ryger X?

Hvordan er X blodtryk?

Har X andre sygdomme?

Hvordan ser X ud? kropstype?

Har X decubitus?

Får X insulin eller piller?

Hvis X får insulin, skal X i så fald have forklaret forløbet hver dag?

Hvordan er X daglige væskeindtag?

Etik:

Hvordan takler i som plejepersonale X tilstand, i og med at X både er dement og har diabetes?

Har i oplevet at måtte udnytte tvang overfor X, for at sikre X ve og vel?

Har X det samme hold plejepersonale omkring sig?

Ser og behandler i X med et naturalistisk -eller humanistisk menneskesyn?

Inddrager i altid X familie, når der skal træffes beslutninger omkring X ve og vel?

Hvad tænker i at, i har behov for, for at kan holde styr på X blodsukker?