Innovationsslagen

Brugerdrevet innovation
Brugerdrevet innovation signalerer, at den innovation der foregår i den offentlige sektor, har brugeren i centrum. Det er innovationsformer, som sætter fokus på det store innovationspotentiale, som ligger ved brugeren. Det færdige produkt retter sig til brugeren i sidste ende. Man skal tænke på, at det en brugeren der er ”kunden” og dem der i sidste ende skal bruge/købe produktet. Brugerperspektivet er ikke kun afgørende, men det er også uundgåeligt. Det er den fordi den eksperimenterende tilgang kun kan stilles af en bruger, en borger, en medarbejder eller en leder. Man kan sige, at brugerdrevet innovation ikke handler om at udvikle nye smarte produkter, men at det handler om at udvikle produkter som brugerne har behov for, for at deres hverdag kan forløbe nemmere og bedre. (1, p. 32-34)

Innovationsslagen

Innovationsslagen består af 5 overordnede faser:

Fase 1: Fastsæt ambitionsniveau

Fase 2: Research

Fase 3: Kategorisering og analyse

Fase 4: konceptudvikling og design

Fase 5: Test og prototyping

Fase 1: Fastsæt ambitionsniveau:

Der er en udfordring ved brugerdreven innovation og det er, at man ikke ved, hvor man ender. Det er en udfordring at kunne lade sig overraske og kunne gå i en anden retning, end den man umiddelbart havde tænkt sig. Selv om man fra starten ikke er helt klar over, hvor man ender, er en forventningsafklaring yderst afgørende. Der er tre niveauer under fase 1; inkrementel, rekonfigurere og radikal.

Inkrementel innovation tager udgangspunkt i et allerede kendt produkt. Et eksempel kunne være Toms chokolade, der skabte et nyt produkt: ”Toms guldbarre med skildpadde fyld”. Der blev taget udgangspunkt i to produkter, Toms Chokolade og Toms skildpadde, som blev kombineret, således at der blev et nyere og bedre produkt.

Rekonfiguerer innovation tager udgangspunkt i et produkt, som allerede er kendt. Man rekonfigurerer kendte parametre gennem dybdegående kunde- og forretningsindsigt, for at skabe et unikt produkt. Et eksempel kunne være den elektroniske patientjournal, hvor observationer og brugerinddragelse kan være med til at rekonfigurere produktet ”journal” til noget andet og mere, end det vi kender i dag.

Radikal innovation tager udgangspunkt i et produkt der ikke allerede er kendt.  Der tages udgangspunkt i forbrugernes behov. Et eksempel kunne være en byggeplads, hvor de har filmet, for at se, hvad der rent faktisk foregår. De opdagede, at håndværkerne brugte 30 % af tiden på at måle op. Den radikale innovation mødte håndværkernes behov for en lasermåler, som kunne spare dem for en del tid.

Fase 2 – Research:

Innovation handler om at forbedre brugernes liv. Det er i fase 2 der undersøges, hvad brugernes uudtalte behov er. I fase to er der en del værktøj, man kan tage brug af for at få et indblik i, hvad der er behov for. Det kunne forgå via interviews, observationer, tegninger, brugerbilleder, fotografering/video, story boards osv.

Fase 3 - Kategorisering og analyse:

I denne fase skal alt det fra fase 2 analyseres og kategoriseres. Der skabes et centralt mønster ud fra fase 2 materialet. Dette skaber udgangspunkt for, at man, som innovationsarkitekt, kan gå bag den nuværende praksis og skabe en ny praksis, som vil opfylde de behov brugerne har givet udtryk for.

Fase 4 – Konceptudvikling og Design:

Denne fase bygger på de udvalgte mønstre fra fase 3. De udvalgte mønstre er udgangspunktet for det kreative arbejde. Denne fase skulle gerne ende ud i et idé-katalog. Udbyttet fra denne face er en række ideer og koncepter, der bryder med vanetænkningen og matcher brugernes behov.

Fase 5 – Prototyping og test:

Før produktet implementeres bygges prototyper, som testes for at sikre, at de virker, men også lever op til brugernes behov. Ved at teste det på et konceptuelt niveau, vil der være mulighed for at teste langt flere ideer, da pengene vil række længere. Brugerne, som har medvirket og fortalt, hvad de har behov for, skal deltage.

 (19, p. 4-11)