mandag den 16. marts 2015

Mestring - Benner og Wrubel

Ifølge Benner og Wrubel, og deres fænomenologiske syn på stress og mestring, hvor stress er enhver form for forstyrrelse af meninger og betydninger, forståelse og ubesværet funktion, er mestring, hvad man stiller op med forstyrrelsen. Men andre ord er mestring, hvordan man håndterer alle former for forstyrrelser.
Benner og Wrubel argumenterer for, at det er mange ting i vores liv, som spiller en rolle i forhold til, hvordan man mestrer en given situation, fx sygdom. De ting, som ifølge Benner og Wrubel spiller ind er temporalitet, kroppens rolle, situationen og personlige betragtninger. Temporalitet betyder tid, og fænomenologisk tid forstås som den oplevede tid. Det betyder, at alle mennesker er påvirket af deres fortid, nutid og tanker om fremtiden. Benner og Wrubel argumenterer for, at kroppen er vidende, og at psyke og krop kan påvirke hinanden.


Mestring kan derfor betyde mange ting, og er meget individuelt fra menneske til menneske. Ifølge Lazarus’ teori om stress og mestring, kan mestring både være det at gøre noget, men ikke at gøre noget, kan også være en måde at mestrer en given situation på. Andre måder at mestrer en forstyrrelse på, kunne være at søge viden om situationen, at forsøge at ændre den måde, man tænker på situationen på, uden at ændre selve situationen eller, hvordan man tænker på den. (9, p. 86-98)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar