Den Danske Kvalitets Model

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er en model som er landsdækkende, og omfatter alle sygehuse. Modellen sikrer, at alle arbejder med kvaliteten af patientforløbet. På den måde sker der ikke omfattende niveauforskelle i sundhedssektorerne. Denne fælles model giver muligheder for at samle og koordinere data, således alle kan blive dygtigere indenfor deres felt, samt forebygge fejl og utilsigtede hændelser. (20)

DDKM er således et system der er tilegnet hele det danske sundhedsvæsen. Der er fokus på patientforløbene, på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet, samt imellem institutioner og internt i institutionerne. (21)

DDKM er opbygget af målsætninger for en god kvalitets- og akkrediteringsstandard, og udarbejdes af IKAS, samt professionelle fra relevante sektorer. Hver sektor har sit eget område, fx har sygehusene sit eget og apotekerne har deres eget. (22)

Akkreditering er en statslig anerkendelse af fx et sygehus’ kompetencer. En sådan anerkendelse har til formål at fremme tillid til deres ydelser. (23)

Hvad er den danske kvalitets model egentlig?

Den danske kvalitetsmodel er, som beskrevet, et kvalitetsudviklings- og akkrediteringssystem. DDKM bygger på den grundlæggende model for kvalitetsudvikling, og tager udgangspunkt i kvalitetscirklen. Kvalitetscirklen består af fire punkter:

1)    Planlægge

2)    Udføre

3)    Undersøge

4)    Handle

(24)

1) Når man planlægger skal man således tage stilling til: Hvad skal der gøres noget ved? Hvordan vil jeg arbejde mig i forhold til metoder? Samt, hvad er mit mål?

2) Herefter skal man til udførelsen. Her skal man udvælge, hvilke handlinger man vil udføre, samt hvem, der gør hvad, og hvornår?

3) Når man har taget disse to første trin med i sine overvejelser, kan man lave en opfølgning på ens udførelser. Kom jeg frem til det, jeg ville? Nåede jeg mine mål? Hvad kom jeg frem til?

4) Det sidste punkt i cirklen er at følge op på processen. Levede resultaterne op til målene? Hvad har jeg lært? Er der noget jeg kan ændre?

(25)

Akkreditering og survey

Akkrediteringsstandarterne fordeles på områder, hvor de findes relevante. Herefter vil der typisk efter et år være en ekstern Survey. Survey består af et team af fagpersoner, som selv arbejder i sundhedsvæsenet, og derfor også uddannet til at varetage en sådan opgave. Datoen for ekstern Survey aftales på forhånd, og teamet vil under besøget interviewe personale, patienter, iagttage procedurer, samt gennemgå retningslinjer og andre dokumenter.

Efter afsluttet Survey skrives en rapport, hvori der vil være en afgørelse på, hvorvidt det besøgte sted, lever op til kravene og hermed akkrediteringsstandarterne i DDKM. Der vil dog være mulighed for stedet, at komme med indsigelser og rette eventuelle fejl.

Herefter vil rapporten blive behandlet i akkrediteringsnævnet, som står for den endelige afgørelse om, hvorvidt stedet overholder krav og standarter, og vil herefter modtage en akkrediteringsstatus.

(26)

Akkrediteringsnævnet

Akkrediteringsnævnet træffer beslutningerne om hvilken akkrediteringsstatus institutionerne i DDKM skal tildeles.(27)

Dette akkrediteringsnævn består af én formand og to næstformænd. Sammen er det dem, som bestemmer, hvorvidt et sygehus efterlever de krav der stilles.

Akkrediteringsnævnet er adskilt fra IKAS, og skal derfor sikre en fair og ensartet behandling. (28)

(29)

Gyldighedsperiode

Der bliver hvert 3. år skrevet nye akkrediteringsstandarder, og ligeledes skal alle omfattende institutioner gennem Survey hvert 3. år. Gyldigheden er derfor beregnet som 3 år og 8 uger sammenlagt fra slutdatoen for Surveyen. (30)