mandag den 16. marts 2015

Sundhedsjura


I Danmark har vi Sundhedsloven. Sundhedsloven er en samling love, som gælder inden for sundhedssektoren, altså for alle, som arbejder inden for sundhedsvæsenet. Sundhedsloven er skabt for at fremme befolkningens sundhed samt forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Loven er med til at sikre, at der udvises respekt for den enkelte patient og dennes integritet og selvbestemmelse. Loven fastsætter derud over nogle krav, som har til formål at sikre en let og lige adgang til sygehusvæsenet, behandling af høj kvalitet samt en sammenhæng mellem ydelserne.
I forhold til vores problemstilling er det relevant at medinddrage §3, som beskriver, at regioner og kommuner er ansvarlige for, en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme. Samtidig er det relevant at medtænke §14, hvori det er beskrevet, at for en patient, som ikke kan varetage egne interesser, indtræder den eller de personer, som har værgeretten, og påtager sig ansvaret for at varetage patientens interesser i det omfang, det er nødvendigt.


Da borgeren i vores problemstilling er til udredning for demens, er det relevant for os, at forholde os til kapitel 5 i Sundhedsloven, som beskriver ”Patienters medinddragelse i beslutninger”, særligt §15, 18, 20 og 21. §15 fortæller, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens samtykke. Patienten skal være informeret, og samtykket kan til hver tid tilbagekaldes af patienten (eller værge). §18 beskriver loven i forhold til patienter, som ikke kan varetage egne interesser. Her er det patientens pårørende, som skal give informeret samtykke. Dette kan også ske, hvis patienten har en anden værge. §20 beskriver patientens ret til inddragelse, og fortæller, at patienten skal medinddrages i det omfang der er muligt. §21 omhandler sundhedspersonalets ansvar for at der er indhentet informeret samtykke, og at patienten er inddraget og informeret i forhold til behandlingen.
(18)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar