Analyse af interview klinisk vejleder

Vi var fredag d. 20/3-15, alle ude at foretage et interview. Interviewet foregik på et nærliggende plejehjem. Her var en utrolig flink og hjælpsom hjemmesygeplejerske klar til at svare på vores spørgsmål. Vi havde i forvejen sendt vores spørgsmål til hende, således hun allerede var forberedt på, hvilke spørgsmål vi ville stille. Vores spørgsmål havde udgangspunkt i vores tildelte borger, som lider af demens samt type 2 diabetes. Vores formål med interviewet var at finde ud af, hvordan hverdagen fungerer for borgeren, hvor meget hjælp borgeren modtager, hvilke faggrupper der er inde over behandlingen af borgeren, samt stille mere målrettede spørgsmål, som ville give os en idé om, hvordan vi bedst muligt kan finde frem til en innovativ løsning, som kan hjælpe borgeren fremover. Vores spørgsmål var udarbejdet efter den kvalitative interview metode. Spørgsmålene var både åbne og lukkede spørgsmål, og det var en fordel, at vi havde tilsendt hjemmesygeplejersken spørgsmålene. På den måde var det let at starte interviewet, da hun selv lagde ud, og snakkede udfra spørgsmålene. Vi fik under interviewet lov til at filme hende, således vi ville kunne kigge tilbage på interviewet.

Borgeren er en 87 årig kvinde, som beskrives som værende slank af bygning. Hun bor alene i et hus, hvor hun har boet i 50 år. Hun blev for 6 år siden enke, men har familie tæt på, som ofte er på besøg. Hun får mad fra kommunen, som er en speciel diabetes kost, 4 gange om ugen og insulin én gang om dagen, ud af de i alt tre besøg fra hjemmesygeplejen. Hjemmesygeplejen måler ved alle tre besøg hendes blodsukker, og hun har været i insulin behandling siden 25/11-14. Udover at få mad udefra, kan hun godt lide selv at handle lidt i nærliggende købmand, hvor hun gerne køber søde drikkevarer. De korte ture til købmanden er den eneste fysiske aktivitet hun udfører, og er for det meste ikke aktiv uden opfordring fra andre. Hun er for nyligt blevet udredt for demens, og er ikke så dement som først antaget. Hun er stadig i stand til at genkende hendes nærmeste, men har dog problemer med at huske specifikke besøg fra div. sundhedspersonaler. Hjemmesygeplejersken beskriver kvinden som værende en utrolig sød dame, som kan lide at få besøg og som er meget frisk og vågen af sin alder, og trods sin demens har et indholdsrigt liv.

Vi opdagede hurtigt, hvilken utrolig fænomenologisk tilgang hjemmesygeplejersken havde til borgeren. Hun lagde stor vægt på, at sikre borgeren den bedste livskvalitet, også selvom det betød, at det ville være imod nogle sundhedsfremmende elementer. Borgeren er glad for specielt saftevand, som bekendt er meget sukkerholdigt. Hjemmesygeplejersken fortalte, at pga. borgerens ofte indtagelse af søde drikke, har hjemmesygeplejen svært ved at holde styr på borgerens blodsukker, men ønsker samtidigt ikke, at borgeren skal føle sig frataget en fornøjelse i livet. Borgerens demens gør desværre, at det er svært for hjemmesygeplejen at holde borgerens blodsukker på et passende niveau, da det er skyld i, at borgeren ikke selv kan huske, hvad og hvor meget mad og drikke der er indtaget i løbet af dagen. Her kom det til udtryk fra hjemmesygeplejersken, at der ønskes en løsning, som sikre et stabilt blodsukker hos borgeren, til trods for borgerens demens. Hjemmesygeplejersken gav udtryk for, at et skema på køleskabet ikke ville være nok, til at sikre borgeren i at huske at udfylde et skema over kostindtagelsen, men der må mere kreative og innovative tiltag i brug.

Den viden vi fik ud fra interviewet, var bl.a. en bedre indsigt i, hvordan borgeren administrerer sin hverdag, hvilke vaner borgeren har, og hvor selvhjulpen borgeren er i eget hjem, samt hvordan borgeren takler sin tilstand med demens og type 2 diabetes.